Der er så mange komponenter i en bilmotor, og der er flere forskellige remme, der udfører forskellige opgaver. Blandt disse er tandremmen og serpentinremmen, som af og til bliver forvekslet med hinanden.

I dette indlæg vil vi lære mere om begge disse bælter og udforske forskellene mellem de to meget vigtige dele.

Hvad er en tandrem?

I stempelmotorer bruges enten en tandrem, en kæde eller tandhjul til at synkronisere krumtapakslens og knastakslens rotation. Det er denne synkronisering, der sikrer, at de relevante motorventiler åbner og lukker på de rigtige tidspunkter i forbindelse med stemplerne.

Når det gælder tandremme, er det normalt en tandet gummirem, der griber ind i både krumtapakslen og knastakslen. Dens rotation synkroniserer så rotationen af begge disse aksler Denne funktion udføres også nogle gange af tandkæder og i de faktiske gear i ældre køretøjer.

Tandremmen har tendens til at være den billigste løsning til at udføre denne opgave og har også tendens til at lide af mindre friktionstab end metalgear eller kædebælter. Dette er også et mere støjsvagt system, da det ikke omfatter metal mod metal-kontakt.

Da det er en gummirem, er der heller ikke noget krav om smøring. Disse remme slides med tiden, så det anbefales, at de udskiftes med bestemte intervaller for at undgå en fejl og potentiel skade på andre dele som følge heraf.

Historien om tandremmen

De første tandremme blev opfundet i 1940'erne til brug i tekstilindustrien. Det var omkring et årti senere i 1954, at en tandrem for første gang fandt vej til bilindustrien. 1954 Devin-Panhard racerbilen brugte en rem fremstillet af Gilmer Company.

Denne bil vandt det nationale mesterskab i Sports Car Club of America i 1956. Et par år senere i 1962 blev Glas 1004 den første masseproducerede bil med tandrem. 1966 Pontiac OHC Six-motoren blev derefter den første masseproducerede amerikanske bil med tandrem.

Hvad er en serpentinrem?

Serpentinremmen, også kendt som drivremmen, er en enkelt kontinuerlig rem, der driver en række forskellige komponenter i motoren. Generatoren, vandpumpen, airconditionkompressoren, servostyringen og forskellige andre motordele drives alle af den samme enkeltrem.

Denne lange rem er viklet rundt om flere remskiver, som også drejer rundt, når remmen drejer. Denne roterende bevægelse er det, der driver de specifikke motordele, der er fastgjort til disse remskiver. Tro mod sit navn slanger serpentinremmen sig rundt om motoren.

Serpentinremmene er flade, men de har riller i hele deres længde, som hjælper dem med at gribe fat i de remskiver, de er viklet tæt omkring. Det er et system, som er relativt nyt i bilverdenen, men det erstattede en mere kompliceret måde at gøre tingene på.

Historien om serpentinebælter

Indtil 1974 blev de enkelte systemer i bilmotoren drevet af individuelle kileremme. Det betød, at klimaanlægget, generatoren, vandpumpen og luftpumpen alle havde deres egen rem. Ingeniøren Jim Vance indså, at der måtte være en bedre måde, og i 1974 søgte han patent på sin opfindelse af serpentineremmen.

Dette ville fjerne behovet for et kompliceret system af kileremme og placere driften af flere motorenheder under kun én rem.

Vance tilbød først sin opfindelse til General Motors, men de afslog, hvilket sandsynligvis var en stor fejltagelse for dem. I 1978 havde Ford Motor Company problemer med det års Ford Mustang. Vance viste dem, hvordan en serpentinrem kunne hjælpe dem og spare dem penge.

Ford fortsatte med at bygge 10.000 Mustanger med denne rem, og i 1980 brugte alle deres biler dette system. Til sidst i 1982 kom General Motors endelig med på vognen og indførte serpentinremmene i deres egne motorer.

Hvor er bælterne placeret?

Selvom begge disse remme er forbundet med krumtapakslen, er de meget forskellige, når det gælder deres placering. Tandremmen er for eksempel skjult under tandhjulsdækslet, hvilket gør det sværere at komme til, når den skal udskiftes.

Et hurtigt kig under motorhjelmen, og du vil hurtigt se serpentinremmen, der snor sig rundt om motorens yderside omkring forskellige remskiver. Det gør det meget nemmere at se og i sidste ende at skifte, hvis det er nødvendigt.

Hvad er de lavet af?

Både tandremmen og serpentinremmen er gummikomponenter, men de adskiller sig mærkbart. Tandremmen er en stiv gummikonstruktion med tænder ligesom et tandhjul. Gummiet, der bruges til serpentinremmen, er mere fleksibelt og elastisk.

Da den skal være under pres, skal serpentinremmen være elastisk og derfor mindre tilbøjelig til at blive slidt end den stive tandrem.

Hvad sker der, når disse bælter går i stykker?

Det ligger i disse remmes natur, at de med tiden vil blive slidt og begynde at blive flossede. Til sidst risikerer de begge at knække, og hvis det sker, kan det få alvorlige konsekvenser. Hvis tandremmen går i stykker, stopper motoren næsten med det samme, selvom serpentinremmen ikke stopper motoren med det samme.

Hvis en af remmene knækker, kan der opstå skader på andre dele af motoren, især på grund af risikoen for overophedning.

Hvor ofte skal disse remme skiftes?

Hvis tandremmen bliver passet, kan den holde i 5-7 år eller mellem 60.000 og 100.000 km, før den går i stykker. Disse estimater er ikke helt præcise, så du bør være opmærksom på tegn på forringelse af denne komponent.

Serpentinremme har tendens til at være lidt mere slidstærke og kan holde i 7-9 år eller op til 90.000 km. Dette kan variere afhængigt af køretøjet, så se i din instruktionsbog for at få et mere præcist estimat. Se igen efter tegn på, at remmen er ved at gå i stykker.

Hvis du kan få disse remme udskiftet, før de svigter katastrofalt, kan du spare dig selv for store reparationsomkostninger.

Konklusion

Der er ligheder mellem disse to remme, men de udfører grundlæggende forskellige opgaver. Tandremmen regulerer timingen mellem stempel og ventiler for at få motoren til at køre problemfrit. Serpentinremmen driver derimod flere motorfunktioner ved hjælp af højspændingsremskiver.

De er begge afgørende for, at din motor kan køre, og hvis de går i stykker, kan du se frem til alvorlige skader. På mange måder kan man ikke forveksle disse remme med hinanden, da de har deres egne helt unikke egenskaber.

Link til eller henvis til denne side

Vi bruger meget tid på at indsamle, rense, flette og formatere de data, der vises på webstedet, så de er så nyttige for dig som muligt.

Hvis du fandt data eller oplysninger på denne side nyttige i din forskning, bedes du bruge værktøjet nedenfor til korrekt at citere eller henvise som kilde. Vi værdsætter din støtte!